Budget som gast på båd
Vil du med ombord som gast på en af vores både, er der tre priser, du skal kende forinden:
Gasteprisen dækker udgifter til drift og vedligehold af båden, forsikring, sikkerhedsudstyr, reparationer og lignende. Inklusiv i gasteprisen er der fri brug af alt udstyr og grej ombord, herunder dykkerudstyr.
Medlemsgebyret opkræves sammen med depositum ved tilmelding og er et engangsbeløb. Medlemsgebyret giver adgang til at komme med ud at sejle, gastedag inden afrejse, foreningsrabatter og en masse fede arrangementer i Danmark.
Fællesbudgettet dækker udgifter til mad, husholdningsartikler, havnepenge, gas og brændstof. Fællesbudgettet deles mellem alle ombordværende gaster og afregnes månedligt. Det kan variere fra måned til måned, og beløbet nedenfor er derfor et estimat.
OBS: Opstartstilbuddet for Middelhavet/Atlanterhavet gælder kun i maj og juni 2026. Dagsprisen er 275 kr. Ønsker du at rejse i de pågældende måneder, skal du afkrydse dette to gange i prisberegneren.
Udover ovenstående skal du beregne penge til:
– Fly til/fra på- og afmønstringssted.
– Rejseforsikring (og vi anbefaler også afbestillingsforsikring) – som medlem af Nord&Syd får du 5% hos Gouda Rejseforsikring.
– Vaccinationer
– Dykkercertifikat (hvis det er noget du ønsker).
– Lommepenge, til at spise ude, tage på ture og andet.
Det med småt
Når du tilmelder dig et ophold, bliver du bedt om at betale et depositum svarende til 1 måneds gastepenge og medlemsgebyr, for at sikre din plads.
– 4 måneder før påmønstring, vil du blive opkrævet gastepenge for 2. måned.
– 2 måneder før påmønstring, vil du blive opkrævet det resterende beløb.
Ved tilmelding modtager du en gasteerklæring, som underskrives af dig og os. Den fungerer som aftalegrundlag og indeholder betalingsoplysninger. Derudover modtager du også en faktura efter indbetaling af depositum, herpå kan du også se de kommende rater. Op til rate 1 og 2 vil du få en reminder besked omkring betalingsdeadline.