Heyyy, jeg hedder Rakul, og her er et lille blogindlæg om mit smukkeste eventyr på Nordstjernen som gast.
Den 29. December stod jeg meget nervøs og meget spændt i lufthavnen. Tusind tanker fløj gennem mit hoved.
– Har jeg pakket for meget, eller måske glemt noget vigtigt?
– Er livet ombord på en sejlbåd overhovedet noget for mig?
– Vil jeg komme til at trives?
– Er tre måneder for lang tid?
– Får jeg mon nogle venner?
Alle de bekymringer jeg havde, forsvandt da jeg mødte de 10 andre nye gaster, der skulle påmønstre med mig. De var så søde, og stod med de samme tanker som jeg selv. Rejsen var begyndt og de næste mange timer gik med at lære hinanden at kende, grine og glæde os til den nye, spændende tid vi havde i vente.
Lidt jetlagged ankom vi direkte til nytår, så det var et brag af en start vi fik. Jeg kom ud til Nordstjernen dagen efter til solnedgangen. Det var så smukt og det hele føltes ret urealistisk. Morgenen efter vågnede jeg til min egen fødselsdag. De andre på båden vækkede mig med sang og pandekager på soldækket. Det var den vildeste og smukkeste start på året og mine tyvere. Nu var eventyret virkeligt sat igang.
Den næste tid fald jeg rigtigt til ombord på båden. Vi havde arbejdsdage og kom ud at sejle, og det gik hurtigt med de tætte venskaber. Men bådlivet er selvfølgeligt ikke kun medvind og blåt hav. Man skal indstille sig på at sove i en lille seng, som kan blive våd når bølgerne er for høje, og man har glemt at lukke vinduerne. At ingen døre er lukkede og at man konstant at være omringet af folk. At pumpe 30 gange hver gang man skal tisse, og altid informere alle når man skal skide, så ingen er i vandet når der bliver skyllet ud. Det lyder helt skørt, men det var jo kun med til at gøre oplevelsen så unik.
For bådlivet er også helt magisk. Det er svært at beskrive den vilde og smukke natur man bliver knyttet så tæt til på vandet. Og mine yndlings minder er helt klart de små stjernestunder. Solopgange og morgenbadning. At sove under den smukke stjernehimmel. Nattevagter. Et morilds oplyst hav. Dykning. At svømme med skildpadder. Sejle med delifiner.
Jeg blev forelsket i havet, dykning, sejlads og den nye livsstil. Det var en blanding af afslapning og fordybning. Gode stunder med arbejdsdage og lærdom. Det var så tilfredsstillende pludselig at kunne fikse ting på en båd, som man troede man aldrig ville finde ud af. Det var stort at være den der sad bag roret på sejlbåden mit om natten, mens de andre sov trygt.
Sidst men ikke mindst, er det helt klart de skønne og skøre mennesker, der gjorde turen til noget helt specielt. Man bliver meget tæt knyttet, når man bor så tæt, og oplever noget så unikt sammen. Båden bliver en lille familie, hvor der skal være plads til alle. Og det er det.
Det var med tårer i øjnene at jeg sagde farvel til mine nye venner, og rejste hjem i April. Rygsækken lidt lettere på grund af alt det slidte tøj, jeg lod ligge tilbage, men meget mere fyldt – med lærdom, minder, venskaber og tusindvis af gode historier.