Mit navn er Julie, men på Nordbådene er jeg bedre kendt som Bjørk. Jeg var gast ombord på Nordbådene i fra oktober 2021 til januar 2022, hvor jeg havde sabbatår. Man får ret hurtigt kælenavne ombord, især hvis der er andre med samme navn som dig, men også af andre sjove årsager. Jeg rejste afsted sammen med en gammel efterskoleveninde, for at have en tryghed med mig om på den anden side af jorden. Men frygt ej, dette er slet ikke nødvendigt, for man bliver virkelig tætte med alle og forholdet bliver nærmest familiært, ligesom båden bliver et hjem.
Det at være gast på en båd og skifte hverdagens vante rammer ud med et flydende kollektiv, kan godt kræve en vis tilvænning i starten men det bliver sindssygt dejligt!
Man kan dog godt forberede sig på at ens hjem tit og ofte bliver vendt på hovedet af den ene eller den anden årsag. Men sådan er det at bo på en båd, idet hverdagen med alt det sjove kun kan fungere, hvis båden gør det. Det vil altså sige, at rangeringen mere eller mindre lyder først båden, så fællesskabet og så en selv. Det kommer helt naturligt idet alle mand gerne vil have det fælles hjem til at spille, og at man i gennemsnit har en arbejdsdag om ugen, hvor der fikses ting og sager.
På billederne ordnes der stævnluge, kistebænke, forsejl og det sidste billede er fra da båden igen var klar til at få vand under kølen efter nogle uger på land.
Da jeg påmønstrede, var båden på land og alt flaskede sig på ingen måde som først antaget. En uge blev til tre og reparationen større end forventet. Men det gik alt sammen ved fælles hjælp, så mit bedste råd til kommende gaster er, at planer er til for at blive lavet om og at alting bare er bedre når man hjælpes ad og holder humøret højt.
Arbejdsdagene er mega fede, fordi man får et større tilhørs forhold til båden som hjem, når man er med til at fikse den. Når man f.eks. som mig ofte brugte adskillige timer på at polere fribordet, bliver det på en måde ”mit fribord” eller når man har kælet for sin stævnluge, er det også fedt at komme der ud og gøre sit arbejde færdigt.
Ud over arbejdsdagene, er hverdagen fyldt med lige de ting, som man har lyst til at bruge sin tid på. Nogle dage dykkes der en masse og fyldes flasker op, andre dage tager vi på udflugter i lokalområdet eller også arrangerer vi aktiviteter i fællesskab. Så der er generelt plads til alt hvad hjertet begærer.
Noget af det sjoveste vi arrangerede under min tid på Vinden var juleaften, hvor det klassiske juleevangelie dannede rammerne for et sjovt skuespil, som blev fremført for de andre to både før julemiddagen. Julen er virkelig et særligt minde som jeg tænker tilbage på hvert år.
Vi skabte en klassisk jul på utraditionelvis under varme himmelstrøg, hvor juleanden blev slagtet i cockpittet efter 8 dages søsyge, rødkålen blev lavet med frugtfarve, risalamanden blev lavet på kokosmælk og kirsebærsovsen og andefonden importeret fra DK. Og det var helt perfekt!
Det er ingen hemmelighed at man skal forberede sig på at bo tæt, for vi bor ca. 10 mand på hver båd, og her kommer man sørme hinanden ved. Man skal virkelig lære at tilpasse sig hinandens behov, tage hensyn samt respektere hinanden på en helt anden måde end man er vant til. Men lige så udfordrende livet til søs kan være, lige så fuldstændig fantastisk er det også, især fordi man udvikler sig så meget som menneske og lærer sig selv at kende på en helt ny måde. Disse rammer for dagligdagen skaber nogen utroligt tætte og ærlige samtaler, som fordrer ganske særlige venskaber. Det at være gast overgik sandelig alle mine forventninger, så har man en lille sømand eller kvinde i maven, er det bare med at gøre det.