Mit navn er Mathilde og jeg er 23 år gammel. I sommeren 2021 var jeg så heldig at være med ombord som gast på Nordvinden i ca. 2,5 måned, hvor vi sejlede rundt i ø-området Raja Ampat i det nordøstlige Indonesien.
Når jeg tænker tilbage på min tid på Nordvinden, bliver jeg stadig helt varm om hjertet. Fordi jeg fik de mest fantastiske oplevelser, minder, udfordringer, sejladser, solnedgange, solopgange, naturoplevelser, fællesskab, dyk og venner, man kan forestille sig. Venner og minder for livet.
Når man bor mellem 10 og 12 personer på en 45 fod sejlbåd, er det ikke nogen hemmelighed, at man kommer hinanden ved. Man må lære at tilpasse sig hinandens behov, tage hensyn til hinanden og ikke mindst respektere hinanden på en helt anden måde, end man er vant til. Lige så hårdt og udfordrende det kunne være, lige så fantastisk var det også. For det første fordi, at man selv udvikler sig meget som menneske, og for det andet fordi, der fordrer utroligt tætte og ærlige venskaber.
Noget af det, jeg var mest spændt på, var det faktum, at jeg aldrig havde prøvet at sejle før og hvilke forventninger, der var til mig. Men som gast på Nordbådene er der intet krav om, at man skal vide noget som sejlads, inden man påmønstrer som gast på båden – det eneste krav er, at man har lyst til og mod på at lære at være gast på en båd. Og så hjælper skipperne på vej derfra. Man bliver lært alt om vind og vejr og bølger og sejlsætning og knob og kurs. Nogle sejladser er flere døgn lange, og det mest vidunderlige ved disse sejladser er uden sammenligning himlen. Om aftenen med de lyserøde og lilla nuancer, når solen går ned, om natten med tusindvis af stjerner helt ned til horisontlinjen og om morgenen, når solstrålerne begynder at danse på bølgerne.
På bådene er dykning en stor del af hverdagen. Hvis man har lyst til og interesse for dykning, er det som paradis at være med ombord som gast på båden. Vi havde vores egen, dygtige dykkerinstruktør med, så man behøvede ikke engang at have taget certifikatet hjemmefra. Dykkerturene er klart noget af det, jeg får det største sus i maven af at tænke tilbage på. Det føles, som at være på besøg i en anden verden, og man får en helt anden respekt for og forhold til havet og livet under overfladen.
Jeg havde aldrig været på en sejlbåd før, jeg havde aldrig været i Asien før, jeg havde aldrig været så lang tid ude at rejse før. Jeg havde heller aldrig prøvet at bo så tæt sammen med så mange mennesker før. Alt var nyt, og for at sige det mildt, var jeg skidenervøs, da jeg satte mig ind i flyveren i København. Men da mine rejsemakkere og jeg blev hentet af vores søde skipper, Rigmor, i lufthavnen i Sorong (hvor vi skulle påmønstre), fik jeg fuldstændig ro i maven og det hele overgik fuldstændigt mine forventninger.