Hej skønne, eventyrlystne gaster-to-be!
Hvis du, ligesom mig, har brugt det meste af dit liv på fastlandet og kun har oplevet livet på en båd gennem skærmen, mens du fulgte med i “Kurs mod Fjerne Kyster,” så kan du formentlig forestille dig, hvordan jeg havde det, før jeg begav mig ud på mit gasteeventyr i Fransk Polynesien. Et tilfældigt opslag, der søgte efter rejselystne sjæle som gaster på en båd i Fransk Polynesien, blev min billet til den fedeste rejse.
Selvom mit båd-cv ikke bugnede af imponerende erfaringer – medmindre man tæller et booze cruise i Australien og mine ture med Fanø-færgen som maritime bedrifter – så lød det alt for spændene og anderledes til modstå. Og før jeg vidste af det, befandt jeg mig på vej til søs på den anden side af jorden. Så der stod jeg, en ægte landkrabbe, efter en maratonrejse fra Danmark, klar til at påmønstre Sydsolen på Bora Bora.
Min næste måned skulle tilbringes sammen med 10 andre gaster og skippere, nogle garvede og andre helt nye som mig selv. Overraskende nok, tog det kun et par dage, før at jeg følte mig helt hjemme på båden. Man vænner sig hurtigt til at være mange mennesker på lidt plads, og båd-lingoen blev også knækket – eller i hvert fald næsten.
Styrbord? Tjek.
D-ringe? Tjek (og av min lilletå).
Og bådkuller? Ja, den kan man vist ikke undgå at få lidt af undervejs.
Livet ombord er en helt særlig oplevelse. Vi sejlede rundt mellem selskabsøerne og oplevede alt fra storbylivet på Tahiti, at blive budt velkommen af delfiner på vores vej til Taha’a, til Bora Boras betagende azurblå farvande. Vi brugte blandt andet dagene på at eksperimentere med skibskøkkenets kreative dåsemadskreationer, wakeboarde, udforske livet under vand og tage på land for at hike og besøge yacht clubs. Vi sørgede også for at finde på en masse sjove ting sammen med de andre både lige fra nostalgiske og finske polka musikquizzer til tvivlsomme danselektioner, der skulle imponere det polynesiske dansegulv. Vi fejrede endda jul i juli med risalamande á la Fransk Polynesien.
Når jeg tænker tilbage på min tid på båden, så er det fællesskabet, der virkelig skinner. Jeg opdagede, at livet på en båd handler lige så meget om de mennesker, du deler det med, som det handler om de eksotiske destinationer. At bo så tæt sammen på en båd med andre mennesker er en oplevelse i sig selv, og det giver mulighed for at lære hinanden at kende på en helt anderledes måde. Der er noget magisk ved at dele fællesbade på badeplatformen, nyde sundowners i cockpittet og cruise i dinghyen mod solnedgangen, mens vinden rusker i håret.
Så, hvis du overvejer at tage springet, pakke snorklen og blive gast på Sydbådene, så gør det!
Du vil blive overrasket over, hvor hurtigt du tilpasser dig livet på havet, og hvor meget du vil elske fællesskabet, de fantastiske destinationer og de uforglemmelige øjeblikke. Det er ikke bare en rejse, det er en oplevelse, der vil forme dig og skabe minder for livet. Så hop ud i det, sæt sejl, og lad eventyret begynde!
