Skip to content

Gasteskriv: Laura & Svea, Nordlyset

  • by

Et bådliv på nordlyset er den bedste gave du kan give dig selv! Det er den mest unikke måde at rejse på, man får lov at se så mange magiske, urørte hjørner af verden, og komme helt tæt på små lokalsamfund med hver sin historie. Man får lov at se ud over uendelige horisonter, se ubeboede øer, gå på lange strande og se de smukkeste solnedgange. Hver eneste dag føles som en gave, og nøj hvor flyver de forbi. Samtidig med alt det smukke, får man også lov at knokle lidt for skipper Jannicks ordrer – at holde en båd kørende er ikke nogen badeferie. Der arbejdes hårdt for det, der bliver dit nye hjem, og det er en så unik måde at være tæt med sit hjem på, for man kender hver en krog, og det som skulle gå i stykker, fikser man. Livet på en båd er noget helt særligt – man får lov, at hjælpe med alt fra motor, til at proviantere mad til 10 mennesker til en måned, til at fjerne alger under båden :)) Man lærer lidt af hvert, og man er heldig, at være ombord med Jannick, som ved alt om alt! Man kan være 1000% tryg på lyset, specielt med Jannick som skipper, for han kender skam et svar til alt.

Nordlyset er en båd, som er rig på så meget kærlighed og åbenhed, og skipperparret Jannick og Lærke står med så åbne arme, og imødekommer alle mennesker, ideer, dårlige jokes, og lange historier ❤ Ud over de to smukke mennesker, er nordlyset fyldt med fantastiske, ligesindede og eventyrlystne folk, og man kan ikke andet end at blive én stor familie – det er en afsked, der gør ondt. Man lever tæt på en båd, får set hinanden i alle tilstande og situationer, og det kan man jo ikke blive andet en tætte af;) Forestil dig at du får lov at bo med, og gå op og ned af, dine bedste venner hver dag. Det kan man da ikke takke nej til. Gør dig selv en tjeneste, og tag på Nordlyset. Jo længere jo bedre. Det er noget du aldrig vil fortryde!