Hej! Mit navn er Mie, og jeg har været gast ombord på Sydhavet i tre måneder fra april til juli 2024. Jeg påmønstrede på Fakarava, som er en del af Tuamotu-atollerne. Herefter sejlede vi ved atollerne i en måned, inden vi satte kurs mod Tahiti og derefter Selskabsøerne. Det har været så fantastisk en rejse, at det nærmest er ubeskriveligt – men nu vil jeg alligevel gøre et forsøg på at sætte dig ind i, hvor magisk det er at være gast ombord på Sydbådene:)
Først og fremmest er fællesskabet helt unikt ombord på bådene. På relativt kort tid bliver man utrolig tætte, idet man bor sammen, lever sammen, griner og til tider græder sammen. Med andre ord så laver man det meste sammen og på den måde kommer man tæt ind på hinanden. Lynhurtigt opbygges der altså et helt særligt fællesskab – både ombord på den enkelte båd, men også på tværs af de tre både.
Derudover er sejlerlivet helt enestående. Det skyldes mange ting, men noget der er helt specielt ved denne rejseform er, at man rejser rundt med sit “hjem”. Båden bliver nemlig dit andet hjem, hvor du har din køje og alt dit habengut, og når du først er påmønstret, så skal du ikke pakke dine ting ned i din rygsæk, før du skal afmønstre. For mit eget vedkommende gjorde det, at båden blev min base, hvor jeg virkelig følte mig hjemme.
En anden ting, der er helt særlig, er de steder, som man kun kan komme til med båd. Fransk Polynesien består af 118 øer, og derfor er det næsten kun muligt at besøge de unikke steder, der føles som paradis på jord, med båd. Derudover er din “baghave” jordens største hav, som er fyldt med et rigt undervandsliv. Hvis du har modet på det, så gør dig selv den tjeneste at tage et dykkercertifikat ombord. Du kommer ikke til at fortryde det, for det er simpelthen noget af det fedeste! Jeg har både taget Open Water og Advanced, og jeg har fået de vildeste oplevelser med hjem i bagagen!
Når du er ombord lærer du samtidig at sejle, hvilket er mega fedt. Under en sejlads er man i makkerpar af minimum to, når man er på sejlvagt. Der er simpelthen intet, der slår at sejle ude på Stillehavet mod solnedgangen, hvorefter månen, lysende stjerner og stjerneskud dukker op på nattehimlen – det er magisk!
Livet ude på bådene er noget helt for sig. Forenklet sagt, lever man i nuet uden at vide, hvad der skal ske om to dage. Det er stedet, hvor tiden står stille, men på samme tid flyver afsted. Så gør dig selv endnu en tjeneste og book minimum tre måneder – to måneder er alt for kort tid. Jeg har elsket det helt ind i hjertekulen og kan kun anbefale dig at tage afsted! Mit eventyr på Sydbådene, helt konkret Sydhavet, er desværre slut for nu – men jeg er slet ikke i tvivl om, at jeg skal ud på langturssejlads igen:)
Man siger altid, at man skal huske at leve i nuet – men hvordan gør man egentlig det? Tag til Fransk Polynesien med Sydbådene, så finder du svaret!