Mit navn er Markus, og jeg er nyligt hjemvendt til Danmark, efter 2 måneders sejlads med Sydbådene i Fransk Polynesien. Havde det ikke været for en kommende studiestart, var jeg med garanti blevet i nogle flere måneder. Og hvorfor så det? Jamen jeg synes bare at vi skal dykke ned i min tid som gast på Sydbådene. Sammen med andre ligesindede, påmønstrede jeg Sydhavet på Tahiti. Efter i første omgang at have begivet os ud i et dobbelt oceankryds, Atlanterhavet og Stillehavet, i 10 kilometers højde og med en fart på over 900 km/t, var det nu endelig tid til at prøve den ægte vare af. Længe har jeg drømt om at besøge denne afsides del af verden, og samtidig give mig i kast med livet ombord på en sejlbåd. Min første sejlads var med kurs mod NV til Bora Bora, og nøj hvor havde jeg set frem til, at få et par kilometers vand under kølen! Undervejs var vi så heldige, at krydse en flok hvalers migrationsrute, på det sidste stræk af deres rejse fra Antarktis til de tropiske farvande☀️
Tænk sig at få den oplevelse, i selskab med sine gode venner – det havde jeg virkelig drømt om inden jeg rejste afsted! Gennem de to måneder jeg sejlede med Havet, besøgte vi syv forskellige øer og smed anker i alt 15 gange. Én af de bedste ting er, at hoppe i dinghyen efter vi har smidt anker i en ny bugt, for så at begive os ind på land og udforske, hvad denne nye ø har at byde på. Her i mit gastebrev vil jeg fokusere på et af de bedste minder fra min rejse. Det er fra en dag, hvor vi på Moorea vågnede op til silende regn og en vejrudsigt der meldte om heldagsnedbør. Uvejret skulle dog ikke stoppe os fra at få noget ud af dagen. Nogle af mine medgaster gav sig til at bage de lækreste cookies og spille brætspil. Jeg selv og en håndfuld andre besluttede os for at udforske øen til fods. Efter en kort dinghytur gennem Cook’s Bay, blev vi sat af på land. Vi købte nogle poser Haribo, samt nogle flasker vand, og så begav vi os gennem den frodige dal og opad i terrænet. På rekordtid var vi gennemblødte af det våde vejr, men temperaturen var heldigvis stabil omkring de 25 grader, så vi havde det aldrig koldt. De tårnhøje klipper der omgav dalen var indhyllet af tåge, og gjorde det ud for et utroligt flot sceneri til en hike. Vi forcerede rindende vandløb, og gik igennem ananasmarker og sukkerrørsplantager. Vi fandt tilmed et stykke skov bestående af vildtvoksende avocado- og passionsfrugtstræer. Nogle af dem plukkede vi selvfølgelig, og det var himmelsk at have et lager af disse frugter på båden i den efterfølgende uges tid! 5 timer og 20km senere kunne vi udmattede vende tilbage til Sydhavet, hvor den fortryllende duft af nybagte kager nåede os i det vi lagde dinghyen til på bagbord side af båden. Sammen trodsede vi det udfordrende vejr, og det er netop denne slags spontane oplevelser jeg er blevet rig på under min tid i Fransk Polynesien. Godt humør og en spirende eventyrlyst har bragt os vidt omkring. Om det har været til fods, på cykel, i kajakker eller noget helt fjerde, har alle muligheder været der for at vi sammen kunne få én på opleveren. Afslutningsvist vil jeg nævne det fællesskab vi har på tværs af Sydbådene. Det er virkelig en fornøjelse at kunne bruge al sin tid med så mange søde og forskellige mennesker, der hver især har noget specielt at byde på. Det her er i hvertfald ikke sidste gang jeg har været ude og sejle langt! Ciao for now, Markus
